Loading...

Byg din egen shamantromme

Hvis du er interesseret i shamanisme, trancearbejde, rituel dans, bevægelse og rytmik, musik eller meditation, er dette lige din mulighed for at lave din egen, helt personlige tromme.

Dato og tid: Fredag d. 5-7 april kl. 16 – 21, lørdag kl. 9:30 – ca. 17 og søndag kl. 9:30 – ca. 15

Sted:  Dalvej 5, 3200 Helsinge

Priser: 3000 kr. (som refunderes hvis kurset aflyses).

Book ved at skrive til info@lykkedalretreat.dk

Forudsætninger: Ingen, ud over godt humør og gå-på mod. Torben Wendelin fra Trommeværkstedet gennemgår relevant stof vedrørende trommer, værktøj, materialer og shamanisme.

I prisen er der medregnet standard materialer til en tromme, (ufarvet skind)
aftensmad til fredag aften, frokost lørdag og søndag samt te og kaffe.

Der er særlige skind (farvede) og andre materialer som tilkøb

Tilmeldingsfrist: senest 21 dage før kursus start. Ved kursets start skal det fulde kursusbeløb være indbetalt.

På kurset vil vi hver især bygge vores egen tromme af træ og skind. Målet er at lave en tromme af nordamerikansk type, dog med lidt mere moderne redskaber end indianerne brugte.

Trommerne bliver 40 – 50 cm i diameter og ca. 6 cm høje, med skind på den ene side og håndtag på den anden side. Vi laver selvfølgelig også trommestikker. Der vil naturligvis kunne tages individuelle hensyn til dine ønsker om trommens udformning – i så fald skal vi blot aftale det god tid i forvejen.

Vi starter med de rå brædder, som vi høvler, så de får de ønskede størrelser. Derefter former vi brædderne til rammer, for til sidst at sætte skind på. Vi bruger forbehandlede (afhårede) skind af ged eller rensdyr. Der er mulighed for enkelte, specielle skind til særskilt betaling (skind, det er klargjort med håndkraft).


Som afslutning på kurset skal vi indvie trommen, og arbejde spirituelt med trommen i den smukke jurt og i naturen på Lykkedal, så vi får flere aspekter med.