Loading...

 

Velkommen til rejsen mod at blive bevidst om dine drømme.

Forestil dig at kunne udforske dine dybeste ønsker, løse dine største udfordringer og finde svar på spørgsmål, du ikke engang vidste, du havde. På kurset får du indsigt i, hvordan klardrømning kan være et redskab til personlig vækst, helbredelse og forbindelse til din spirituelle kerne. Når du mestrer klardrømning, kan du få kontak til din sjæl, dine guider, og opleve den utrolige kraft, der ligger inden i dig.

Jeg inviterer dig til at være med på dette livsforandrende eventyr i at mestre dine drømme, og hvor drømme bliver til virkelighed.

Dette kursus i at klardrømme er blevet til efter mange års studier og eksperimentering med forskellige teknikker. At kunne klardrømme afhænger af en masse faktorer, som skal være tilstede for at din søvn har en god nok kvalitet til at kunne klardrømme. 

På dette forløb vil blive præsenteret for de faktorer, der skal være til stede for at udvikle stærke klardrømme samt redskaber til at opøve denne evne. At kunne klardrømme ligger i dine forfædres DNA. Det er en evne som vores forfædre har dyrket og æret på tværs af kulturer, og det er et stærkt redskab til personlig og spirituel udvikling.

Hvem er jeg
Udover at være en moderne klardrømmer og drømmevandrer så er jeg antropolog, ph.d., terapeut og har et natur retreatsted og kursuscenter på en gård i Nordsjælland. Her er min mission at inspirere til et liv i større balance med den indre og den ydre natur. Lykkedal Retreat i Nordsjælland er en oase og et fristed i en moderne, industrialiseret verden præget af støj, krav og forventninger. Her finder du kurser med yoga, meditation, mindfulness og ceremonier med naturkontakt , fordybelse og wellness. 
Jeg har i en lang årrække, inden jeg fik børn, boet og levet i fjerne verdensdele hos oprindelige kulturer for at forstå den menneskelige forbindelse til naturen og ånden. Det har givet mig indsigt i rituelle, ceremonielle rum og kontakten til det åndelige og hinsides. Jeg valgte en karriere som antropolog for at få en undersøgende tilgang til metafysiske emner. 

Min personlige rejse som moderne klardrømmer

Mine første skridt ind i klardrømmenes rige blev taget som barn. Jeg havde ud-af-kroppen oplevelser og klardrømme, der var som portaler til ukendte verdener. I mine ungdomsår oplevede jeg ofte de samme tematiske drømme, og her udviklede jeg evnen til at være en aktiv medaktør i drømmene og hidkalde magiske symboler og åndelig guidning. Jeg kunne forvandle mareridt til drømme hvor jeg genvandt kontrollen via de faste symboler og redskaber, jeg igennem årevis havde udviklet i mit drømmeunivers. Som barn og ung elskede jeg søvnen og disse magiske scener, som jeg kunne medudvikle i mine drømme. I drømmene gik drømmefigurer igen, som jeg opfattede som mine venner og åndelige guider. 

Men som livets travle strøm tog fat forsvandt evnen til at klardrømme i skyggerne af hverdagens realiteter. Akademisk travlhed og familiære forpligtelser stjal scenen, og mine spirituelle eventyr blev sat på pause i en årrække.
Jeg oplever, at det var modernitetens larm, der fik mig ud af balance, og trak mig ud af kontakten til mit indre univers. Det åndelige forsvandt i en hverdag af ydre præstationer, og jeg mistede kontakten med min egen sjæls dybder.

Jeg havde sporadiske klardrømme igennem mine hektiske år, og savnet imellem disse magiske drømmevandringer var stor. Jeg oplevede ikke, at jeg selv helt kunne styre og kontrollere scenen og til sidst opgav jeg tanken om at kunne klardrømme på samme måde, som da jeg var yngre. Jeg kunne i sjældne tilfælde genskabe de faste symbolikker, og det triggede en stærk klardrøm. Men der kunne gå måneder og år imellem. 
Når jeg ser tilbage på mit liv, så kan jeg godt se, at en hverdag med karriere og små børn med ringe søvnkvalitet, var en af de ledende faktorer til, at jeg ikke havde nok ro og søvnkvalitet til at klardrømme. 

Det var en kraftfuld ceremoni for 6 år siden, der genskabte forbindelsen til klardrømmenes univers. Jeg mødte en åndelig arketypefigur, der kaldte sig for Great Grandmother, og hun viste mig, hvordan vores menneskelige udviklingsdimension var blevet til, og førte mig igennem flere tidligere liv. Efter ceremonien blev et tabt vindue åbnet igen, og klardrømmene samt ud-af-kroppen oplevelser vendte tilbage. Denne genopdagelse var som at finde en gammel skat, og det vakte en længsel og en mere moden og undersøgende tilgang til live efter at forstå betydningen af klardrømme og min spirituelle rejse.

Med min antropologiske og forskningsmæssige indsigt begyndte jeg at undersøge kilder i litteraturen. I litteraturen fandt jeg betegnelser over gamle teknikker og beviser på klardrømmenes dybde. Her fandt jeg også en universel tråd, der forbandt mine oplevelser med åndeligheden på tværs af kulturer.

Nu står jeg her som din guide, klar til at dele denne levende fortælling med dig. Vi skal sammen udforske klardrømningens fantastiske verden, og jeg håber, at min rejse vil kaste lys over din egen unikke sti ind i denne magiske dimension af bevidsthed.

Drømmevandring er en unik rejse ind i vores eget sind, hvor vi kan udforske utallige verdener og opleve utrolige eventyr. Lucid dreaming, eller klardrømme, giver os magten til at erkende, at vi drømmer, mens vi er midt i en drøm. Når du opdager, at du drømmer midt i en drøm, træder du ind i en magisk verden, hvor kun fantasien sætter grænser.

At være bevidst i dine drømme betyder ikke blot at observere, men at aktivt deltage i drømmens skabelse. Forestil dig at flyve gennem stjernehimlen, udforske fjerne verdener eller interagere med symboler og figurer, der bærer dyb symbolsk og måske åndelig betydning. Alt dette bliver en del af din personlige drømmeleg, hvor du kan udforske og udtrykke dig selv på måder, du aldrig troede muligt.

Lucid dreaming åbner også døren til selvforståelse. Når du er bevidst om dine drømme, kan du dykke ned i symbolikken, følelser og erindringer, der gemmer sig i det underbevidste. Det bliver en rejse ind i dit eget sind, hvor du kan stille spørgsmål, finde svar og skabe en forbindelse til de dybere lag af din bevidsthed.

Kort sagt giver klardrømme dig nøglen til at opleve dine drømme som et levende teaterstykke, hvor du er både skuespilleren og instruktøren. Denne bevidsthed og kontrol åbner op for en verden af eksploration og selvindsigt, og det er denne magiske tilstand, vi skal udforske i løbet af forløbet.

Forløbet består af 2 fysiske moduler og en række online moduler. Vi mødes 2 gange på Lykkedal Retreat, og derudover får du adgang til 6 online moduler. 

 

Kursus i at klardrømme

1. Introduktion til klar drømning

- Hvad er klar drømning?
- Historie og kulturelle kontekster
- Fordele ved klar drømning
- Drømmearbejde og forberedelse

2. Opbygning af en drømmejournal
- Reality checks og bevidsthedstræning
- MILD-teknikken og andre træningsmetoder
- Induktion af klarhed i drømme

3. Teknikker til at opnå klarhed i drømme
- Visualisering og affirmationer
- Wake-Back-to-Bed metoden og andre tilgange
- Navigering i klar drømning

4. Kontrol og manipulation af drømme
- Udforskning af drømmeverdener og symbolik
- Interaktion med drømmefigurer og åndelige guider
- Anvendelser af klar drømning

5. Kreativ udfoldelse i drømme
- Problemløsning og personlig udvikling
- Helbredelse og terapeutisk brug
- Avancerede teknikker og praksis

6. Indflydelse på drømmeplot og scenarier
- Bevidstgørelse af underbevidsthedens mønstre
- Astralprojektion og ekstatiske oplevelser
- Integrering og opfølgning

7. Refleksion over drømmeoplevelser
- Implementering af klar drømning i dagligdagen
- Støtte og opfølgning efter kurset